E-handelsbetingelser for Danhostel Horsens

Salgs- og leveringsbetingelser
Onlinebooking kan kun benyttes af familier, og grupper på under 10 personer eller max 4 værelser. Grupper på over 10 personer, som ønsker at foretage en booking, bedes kontakte os - Nedenstående handelsbetingelser gælder IKKE for grupper. Foretages en gruppebooking alligevel online, så kan denne annulleres fra Danhostel Horsens' side til hver en tid. 

Betaling
Det fulde beløb trækkes ved bestilling. Alle priser oplyst i Danhostel Horsens online booking system er ligesom alle andre steder på hjemmesiden oplyst i danske kroner inklusive moms og alle afgifter - medmindre andet er oplyst og klart fremgår i den pågældende situation. Betaling foregår ved at benytte et af de godkendte betalingskort/ kreditkort i online booking, herunder blandt andet Visa og Mastercard. 
 
Har i bestilt en Flex pris og får behov for at annullerer jeres booking, så vil vi straks tilbage betale restbeløbet til det kreditkort i brugte ved bookingen.

Ankomst/afrejse
Fra d. 01.01.2025 vil vi gå over til kun at tilbyde selv check-in.

Jeres værelse vil være til rådighed fra kl. 14.00 på ankomstdagen.

Der er altid udtjekning inden kl. 10.00 på afrejse datoen ved mindre i har tilkøbt senere udtjekning.

Hvis ikke du er checket ud på det aftalte tidspunkt (klokken 10.00 eller klokken 13.00 efter aftale), forbeholder Vi retten til at opkræve et beløb svarende til dagsprisen for den ekstra dag.


Selv Check-in

På ankomstdagen vil der hænge en seddel til jer på bygningens hovedindgang. Navnet på sedlen vil være det navn som er brugt til bookingen. 

Ved siden af sedlen finder i en hvid nøgleboks. Sedlen vil forklare hvordan I åbner nøgleboksen og hvordan I kommer ind i bygningen.

Sedlen vil desuden forklare jer alting i skal vide omkring jeres ophold. 

Danhostel Horsens / Flinten Horsens drives som et selvbetjeningsovernatningssted, der vil derfor som udgangspunkt ikke være personale i receptionen i forbindelse med jeres ankomst.

Men, vi er altid til stede på ejendommen, og I vil derfor altid kunne komme i kontakt med os hvis der er behov. 


Fortrydelsesret og refusion


Annullering af jeres ophold, skal altid ske skriftligt via vores
e-mail: info@danhostelhorsens.dk!


- Gratis annullering:
Som noget nyt så tilbyder vi at alle vores bookinger kan annulleres fuldstændigt omkostningsfrit. Alle bookinger kan derfor gratis annulleres i op til 2 timer fra bookingen er fortaget.

 

- BedstePris – IKKE Flexible:
Vores BedstePris kan annulleres op til 2 timer efter at bookingen er foretaget. Derefter så vil bookingen være ikke-refunderbar. Er værelset bestilt med denne rate, så vil vi ikke kunne betale penge tilbage, bookingen vil ligeledes ikke kunne flyttes til anden dato.


- BasisPris – Delvis Flexible:
Opholdet kan annulleres frem til 7 dage før ankomst. Ved rettidig afbestilling refunderes hele beløbet - dog undtaget kr. 150,00 pr. værelse der altid betragtes som administrationsgebyr.
Ved senere afbestilling betaler gæsten det fulde beløb. 
Denne rate kan flyttes til anden dato mod evt. mere betaling.
 

- BekrymringsFri Pris - Flexible:
Denne pris kan annulleres indtil kl. 10.00 på ankomstdagen. 
Ved rettidig afbestilling refunderes hele beløbet - dog undtaget kr. 150,00 pr. værelse der altid betragtes som administrationsgebyr.


Pakker:

I kan læse mere om vores tilkøbspakker i den vedhæftede PDF eller på vores hjemmeside www.danhostelhorsens.dk/pakker.

-Bestilling af pakker
Alle vores pakker kan bestilles senest kl 10.00 dagen før ankomst. Pakkerne kan bestilles enten i vores online booking eller via direkte kontakt på mail: info@danhostelhorsens.dk.

-Afbestilling af pakker
Alle vores pakker kan annulleres senest kl 10.00 dagen før ankomst hvor vi refundere restbeløbet. Pakkerne kan kun annulleres ved at kontakte os på mail: info@danhostelhorsens.dk.


Morgenmad


Det vil være muligt at bestille 1x morgenbolle eller morgentallerken i vores online booking eller via
e-mail: info@danhostelhorsens.dk. Disse skal bestilles senest kl. 10.00 dagen før.

På datoer med større events, der vil vi kunne tilbyde stor morgenbuffet i stedet. Denne kan ikke bestilles online og er betinget af større aktivitet. Har I bestilt enten morgenbolle eller morgentallerken hvor vi har buffet i huset, så vil i blive tilbudt en opgradering.


Restriktioner og særlige betingelser ved Check-in

Det er ikke tilladt for personer med fast bopæl i Horsens Kommune at booke overnatning på Danhostel Horsens uden forudgående aftale med os.


Vi forbeholder os retten til at afvise en gæst til enhver tid, og i særlige tilfælde kan vi ved ankomst kræve billedlegitimation samt et depositum på op til 2.000,00 kr.


Af hensyn til sikkerhed og ro for alle gæster er det ikke tilladt at have besøgende udefra på ejendommen. Det er udelukkende de personer, der er inkluderet i reservationen, som må opholde sig på stedet og benytte faciliteterne.



Rygning & Dampning
Det er ikke tilladt at ryge eller dampe på værelser, ud af vinduerne eller i fællesområderne på Danhostel Horsens. Der tillægges et gebyr svarende til 2000,00 kr. hvis der konstateres rygning på værelset eller rygning ud af vinduet.

Sengelinned
Der er 1x linnedpakke inkluderet i prisen pr. person – gæster står selv for opredning af værelset. 

Det er muligt at tilkøbe opredning. I kan finde mere information om vores tilkøbspakker i den vedhæftede PDF eller på vores hjemmeside www.danhostelhorsens.dk/pakker.

Handel på internettet
Du er som forbruger sikret i forhold til eventuel misbrug af dit kreditkort på nettet. Du kan læse mere om hvordan du skal forholde dig til betalinger på nettet på følgende hjemmesider: 
www.betaling.dk og www.fdih.dk.

Glemte sager
Glemte effekter som findes, gemmes 14 dage efter afrejse. Herefter garanterer vi ikke for fortsat opbevaring. Eftersending sker mod et gebyr på kr. 350,- (dækker vores udgift ved indpakning, ekspedition etc.). Det er gæstens eget ansvar at gøre os opmærksom på evt. glemte effekter samt oplyse os navn og adresse hvortil det glemte ønskes tilsendt.


Firmaaftale:

Vi tilbyder fordelagtige firmaaftaler. Kontakt os enten på e-mail: info@danhostelhorsens.dk eller book direkte i vores onlinebooking. Følgende er gældende:

Erhvervsovernatning i Enkeltværelse inkl. linned - 3 dage:
  Betingelser: 

- Kræver minimum 3 overnatninger i enkeltværelse

- Kræver dansk CVR nummer samt firma oplysninger når der bookes.


Denne rate/pris er udelukkende tiltænkt virksomheder med CVR nummer. Bookes den af privat personer, så vil bookingen blive annulleret uden varsel og pengene ført tilbage.


Forsendelse og levering
Du vil ved booking og betaling af et værelse og andre tilkøb få forevist en kontrakt fra Danhostel Horsens, hvori regnskabet for dit køb fremgår. Kontrakten kan printes ud fra hjemmesiden efter gennemført booking, og fremsendes ligeledes via e-mail umiddelbart efter købet, hvis korrekte-mailadresse er oplyst af køber. Levering af det bestilte produkt sker ved ankomst hos Danhostel Horsens på ankomstdagen (og afsluttes ved afrejse på afrejsedagen). Begge disse tidspunkter oplyses i den ovennævnte kontrakt.

Persondatapolitik
For at kunne administrere gæsters ophold indsamler Danhostel Horsens informationer om gæsten. Det drejer sig om følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer, e-mail.
Danhostel Horsens opbevarer dine oplysninger i overensstemmelse med den danske regnskabslov. Herefter vil alle oplysninger blive slettet eller anonymiseret på en sådan måde, at oplysninger ikke længere kan identificere dig. 
Du har som gæst ret til at få indblik i hvilke oplysninger Danhostel Horsens opbevarer om dig. Dette kan gøres skriftligt på info@danhostelhorsens.dk. Du har ligeledes ret til at få rettet fejlagtige oplysninger. I tilfælde hvor de ikke er i konflikt med gældende lovgivning kan gæsten ansøge om at få slettet sine data fra Danhostel Horsens PMS system.
Evt. klager kan rettes til datatilsynet. 

Reklamationsbehandling
Hvis du af en eller anden grund ikke modtager din kontrakt, som bekræfter dit køb, og du ikke har modtaget en fejl meddelelse fra systemet, så venligst send os en e-mail på 
info@danhostelhorsens.dk. Klager over bookingforløbet, selve bookingen eller produktet (opholdet) skal ske indenfor rimelig tid, efter at du har opdaget fejlen eller burde have opdaget fejlen ved almindelig gennemgang af din kontrakt. Du kan kun klage skriftligt efter afrejse. Vi henstiller til, hvis du opdager fejlen under opholdet, at du henvender dig mundtligt med klagen i vores reception. Vi vil meget gerne afhjælpe evt. fejl med det samme, ligesom vi vil tage stilling til, om den modtagne vare (ophold) skal refunderes, ombyttes, eller om der skal gives prisnedslag. Et år efter modtagelsen af varen (opholdet) ophører retten til at klage i henhold tilkøbelovens § 83, stk. 1. medmindre andet er aftalt.

Virksomheds oplysninger
Danhostel Horsens
Flintebakken 150
8700 Horsens
Tlf.: 75616777
E-mail: info@danhostelhorsens.dk
Cvr.:39184842

Share by: